julemaerkehjem.jpg

09 december 2015

Medarbejdere donerer deres julegave til julemærkehjemmet i Kolding

 - Kunne det blive bedre? Det er julegaver til et julemærkehjem...

Sådan kommenterede tillidsrepræsentant Mike Jensen på vegne af de 140 medarbejdere på Easyfood i Kolding, at de endnu en gang har valgt at donere deres julegaver fra firmaet til et godt formål.

Denne gang var det mandag 25.000 kroner til det kommende julemærkehjem i Kolding, som tre repræsentanter fra fabrikken kunne overrække til en af initiativtagerne til den store folkeindsamling, Mette Winther Hauge.

Easyfoods kommunikationschef Michelle Lund forklarede, hvorfor det netop er julemærkehjemmet, der skal modtage de mange penge fra medarbejderne:

- Vi har støttet julemærkehjemmet tidligere, og sidste år holdt vi også et stort lagersalg for at støtte indsamlingen. Derfor stiller vi også gerne op igen. Vi kan godt li' at støtte lokalesamfundet, fortalte hun.

Igennem en årrække har medarbejderne valgt at donere deres årlige julegave fra Easyfood til forskellige formål. I stedet får medarbejderne i løbet af året på møder og ved andre begivenheder andre små gaver. Men donationerne omkring jul til de gode formål er nærmest kommet for at blive:

- Det er en knaldhamrende god idé, fastslår tillidsrepræsentant Mike Jensen på vegne af de gavmilde medarbejdere.


Newsletter signup

Modtag vores nyhedsbrev og bliv inspireret

Our company is credit worthy according to Bisnode's credit assessment system that is based on a number of decision rules. This credit rating is updated on a daily basis, and always shows the current rating and date.