Easyfood&friends-Expedit-.jpg

08 februar 2017

Easyfood støtter Danmarks bedste motorcykelkørere

Den innovative fødevarevirksomhed Easyfood har i flere år kigget på og lært af elitesport, når det handler om at blive bedre – og kunne præstere optimalt. Det arbejde udvides nu i en aftale med brødrene Steven og Simon Tirsgaard, der er nogle af Danmarks bedste motorcykelkørere. Samtidig indvier Easyfood et nyt forretningsnetværket under navnet Easyfood & Friends.

Umiddelbart er der langt fra brølende motorer og heftige tophastigheder til produktionen af brød i mange forskellige afskygninger.

Alligevel er fødevarevirksomheden Easyfood og dens adm. direktør Flemming Paasch overbevist om, at der kan hentes vigtig viden og nyttige erfaringer i elitesportens verden. Derfor har Easyfood gennem årene støttet både håndboldtalenter, fodboldspillere og sejlere med olympiske drømme – og nu er turen kommet til nogle af landets bedste motorcykelkørere inden for det såkaldte road racing, hvor der dystes på bane.

Easyfood har nemlig indgået en samarbejdsaftale med Team Xpedit, der består af brødrene Steven og Simon Tirsgaard. På deres BMW-motorcykler har de gennem de sidste 10 år vundet masser af DM-medaljer og internationale pokaler, bl.a. i den såkaldte Superbike-serie – og i sæsonen 2017 kommer de til at køre med Easyfood som støtte og sponsor.

Samtidig vil Easyfood bruge sponsoratet til at skabe forretningsnetværket Easyfood & Friends, hvor man kan møde andre virksomheder og selv indlede et samarbejde med brødrene. Det sker første gang med et arrangement hos Easyfood den 28. februar. 

”Vi støtter Team Xpedit og Tirsgaard-brødrene, fordi det er topteamet inden for road racing i Danmark. Easyfood har altid kigget på og lært af sport på højeste plan - og her har vi to sportsmænd, der performer på højeste niveau,” forklarer Flemming Paasch, Easyfood.

”Vi kommer også til at bruge sponsoratet til at give vores kunder, partnere og medarbejdere nogle oplevelser, som man ikke kan købe sig til - ligesom racerne vil blive brugt som trækplaster i forbindelse med udstillinger og messer. Easyfood & Friends kommer til at fungerer som et forretningsnetværk, hvor der bliver mulighed for at krydre det seriøse med det sjove,” tilføjer han. 

Tirsgaard-brødrene går begge ind i 2017-sæsonen med ambitionen om at snuppe DM- guldet i Superbike-serien. Desuden skal Simon også køre internationalt.

”Det er meget vigtigt for os, at vi hele tiden får nye sponsorer med om bord, og med Easyfood har vi fået en partner, der både er engageret og synes godt om vores sport. På den måde kan vi begge bidrage til hinandens udvikling,” siger Steven Tirsgaard fra Team Xpedit.

 

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte adm. direktør Flemming Paasch, Easyfood, på 40 70 71 07.

        


Newsletter signup

Modtag vores nyhedsbrev og bliv inspireret

Our company is credit worthy according to Bisnode's credit assessment system that is based on a number of decision rules. This credit rating is updated on a daily basis, and always shows the current rating and date.