Kris-Nissen-1000x440.jpg

14 marts 2017

Easyfood en del af Kris Nissen-comeback

Det vakte opsigt, da racerkøreren Kris Nissen forleden annoncerede, at han igen vil køre løb. En af samarbejdspartnerne bliver fødevarevirksomheden Easyfood, som dermed udbygger sit engagement inden for sportens verden.

Han havde været væk fra motorsporten i 15 år. 

Men forleden annoncerede racerkører-legenden Kris Nissen et opsigtsvækkende comeback og meddelte, at han i den kommende sæson skal køre med i den danske DTC-serie, 56 år gammel. 

Og det comeback bliver med et koldingensisk islæt. På kørehjelmen vil der nemlig være det rød-hvide logo fra fødevarevirksomheden Easyfood, der gennem et samarbejde hjælper Kris Nissen tilbage på banen.

Easyfood støtter også andre navne i motorsport og virksomheden er i det hele taget ved at opbygge en portefølje af elitesportsfolk og –klubber, den støtter. Det gælder fx også inden for sejlsport og kvindefodbold.

”Vi ved, at der kan hentes vigtig viden og nyttige erfaringer i elitesportens verden, når man skal præstere og konkurrere i en branche som vores. Derfor har Easyfood gennem årene støttet både håndboldtalenter, fodboldspillere og sejlere med olympiske drømme – og nu er turen også kommet til Kris Nissen,” forklarer Flemming Paasch.

”Jeg har også tidligere været med til at samarbejde med ham, og jeg synes, det bliver spændende at følge hans comeback. Det kan vi helt sikkert lære noget af. Samtidig får vi mulighed for at give nogle af vores kunder og samarbejdspartnere særlige oplevelser, hvor de kan komme tæt på motorsport,” tilføjer han.

Kris Nissen glæder sig over det nye samarbejde – og over muligheden for at gøre comeback som racerkører. 

”Efter 15 år er der en del ”rust”, der skal bankes af, så der ligger en stor træningsopgave foran mig, så jeg fysisk og køreteknisk igen kommer på højde med de øvrige kørere i DTC. I første omgang stikker jeg lige fingeren i jorden for at få en fornemmelse af min egen form. Men jeg er da spændt på og meget nysgerrig efter at se, om jeg kan hamle op med alle de unge og dygtige kørere i DTC-klassen,” siger Kris Nissen. 

Kris Nissen skal køre for Massive Motorsport. Teamet kører med i alt fire biler, bl.a. med DTC-mesteren fra 2016, Kasper H. Jensen.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte adm. direktør Flemming Paasch, Easyfood, på 40 70 71 07.


Newsletter signup

Modtag vores nyhedsbrev og bliv inspireret

Our company is credit worthy according to Bisnode's credit assessment system that is based on a number of decision rules. This credit rating is updated on a daily basis, and always shows the current rating and date.