fabrik.jpg

27 marts 2015

Designprojekt gav styr på spild

”Easyfood er ikke bare en virksomhed. Det er et princip. Et princip, som hylder utraditionelle samarbejds- og forretningsformer. Et princip, som har fokus på produktudvikling – og som har et klart forretningsmæssigt sigte om at være markedsledende.”

Sådan siger Easyfoods direktør Flemming Paasch i indledning til artiklen om Easyfood i bogen ”Bæredygtige forstyrrelser”, der udkom i foråret. Den handler om det to-årige projekt på Kolding Designskole, som Easyfood var en del af. Projektet havde fokus på at skabe økonomisk bæredygtig forretning gennem designtænkning for at sikre ny viden, nye indsigter og nye værktøjer.

Hos Easyfood var der fokus på spild i produktionen, og det løste de designere, der var tilknyttet virksomheden, med en simpel ændring. For det viste sig, at 70 procent af medarbejderne ikke forstod ingeniørerne beskrivelser af, hvornår fx et pølsehorn skulle kasseres eller ej – og det løste designerne ved i stedet at opsætte fotos af, hvordan godkendte pølsehorn skal se ud.

Desuden skabte designerne en gruppering af alle produkter i guld, sølv og bronze-niveau. Det giver muligheder for at differentiere produkterne i forhold til fx kvalitet, effektivitet og netop spild. På den måde kan Easyfood nu nemmere tænke spild holistisk ind i udviklingsfasen – og fx vurdere spild helt ude i forbrugssituationen.

Se mere på www.baeredygtigeforstyrrelser.dk.

Læs mere omkring vores CSR udvikling her: Hvordan vi tager ansvar


Newsletter signup

Modtag vores nyhedsbrev og bliv inspireret

Our company is credit worthy according to Bisnode's credit assessment system that is based on a number of decision rules. This credit rating is updated on a daily basis, and always shows the current rating and date.