Logo-centreret.jpg

05 marts 2018

Easyfood klar til endnu flere store kunder

Fødevarevirksomheden Easyfood investerede i 2017 kraftigt i produktionsudstyret, for at blive klar til at føje endnu flere store kunder til listen, der allerede tæller Starbucks, Costa Coffee, Tchibo og McCafe. Overskuddet blev på 14,2 mio. kr. efter skat.

Easyfood har fortsat stor succes med sit fokus på løsninger til kaffebarer og cafeer, ikke mindst i udlandet.


Derfor investerede virksomheden i 2017 kraftigt i sit produktionsudstyr, så det passer bedre til den voksende kundeliste.

”Innovation handler ikke kun om at udvikle nye produkter, men også om at have et helt unikt produktionsudstyr, der sammen med unikke kompetencer hos medarbejderne sikrer os en fordel i markedet,” påpeger Flemming Paasch, adm. direktør for Easyfood.

”Derfor har vi i 2017 tænkt langsigtet og investeret mange penge i at stå stærkere produktionsmæssigt. Det gør, at vi nu også er first movere på teknikken og har maskiner og muligheder, som ingen andre har. Det betyder, at vi både kan producere hurtigere i større mængder og tilbyde skræddersyede løsninger,” forklarer direktøren.


Easyfood kom ud af 2017 med et resultat på 14,2 mio. kr. efter skat, et lille fald fra 15,1 mio. kr. i 2016. Resultatet er påvirket af ekstraordinære omkostninger forbundet med eksekvering af omfattende investeringer i produktionsanlæg i 2. halvår 2017. Samtidig steg omsætningen fra 260 mio. kr. i 2016 til 297 mio. kr. i 2017. Væksten skyldes ikke mindst succes i udlandet, hvor bl.a. kæder som Starbucks, McCafe, Costa Coffee og Tchibo er på kundelisten.


”Set i lyset af vores investeringer var 2017 et godt år, der gør, at vi nu står endnu stærkere i udlandet. Vores målsætning er stadig at eje kategorien med kaffebarer og cafeer, og at vi bliver endnu mere attraktive for de store spillere i markedet, når vi kan skabe endnu bedre løsninger til dem,” mener Flemming Paasch.


Hos Easyfood får kunderne adgang til tø op og server high-end produkter, der kun kræver minimale køkkenfaciliteter og er nemme at håndtere for ufaglært personale. Kunderne tilbydes hjælp med alt fra konceptudvikling til iscenesættelse af produkterne, hvilket styrker Easyfoods position som videns-virksomhed.

Easyfood udvikler, fremstiller og leverer forædlede kvalitetsprodukter inden for convenience og brød til det danske og det globale marked. Virksomheden fokuserer især på færdige løsninger og koncepter til convenience-kaffebarer og
cafeer samt convenience-butikker og har specialiseret sig følgende værditilbud: Fleksibel produktion, innovation, differentierede produkter og convenience.


Newsletter signup

Modtag vores nyhedsbrev og bliv inspireret

Certifikat-03.png Certifikat-01.png Certifikat-02.png Certifikat-05.png Certifikat-04.png

Our company is credit worthy according to Bisnode's credit assessment system that is based on a number of decision rules. This credit rating is updated on a daily basis, and always shows the current rating and date.